Nyheder fra Frederiksberggade:
Bestyrelsen har fremsendt den endelig skitse på kunstprojektet til Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune før jul. Skitsen på kunstprojektet er udarbejdet af kunsterne Danh Vo og Bjørn Nørgaard i samarbejde med Creator Projects og kunstgruppen. Skitsen beskriver en konceptuel treenighed bestående af en granitbelægning, skulpturelle elementer og, som et centralt element, et uddannelsesrum for unge, som etableres i gaden som et sociokreativt læringsrum.
Københavns Kommune skal nu behandle kunstprojektet politisk, og det sendes i høring i de relevante råd og udvalg over de kommende måneder.
Fra foreningens og Creator Projects side rettes fokus nu mod at rejse de nødvendige midler til at gennemføre projektet. Der har været forhåndsdialog med mange relevante fonde og med skitseforslaget på plads kan dialogen nu konkretiseres.
Skitseforslaget er vedhæftet dette nyhedsbrev. Skitseforslaget, og tankerne bag det, vil blive præsenteret på generalforsamlingen den 7. april. Vi gør opmærksom på, at skitseforslaget endnu ikke er præsenteret for offentligheden via en pressemeddelelse eller lignende. Det vil først blive gjort, når timingen synes rigtig.
Butiksåbninger:
Intet nyt på nuværende tidspunkt, men vi er bekendt med flere igangværende forhandlinger.
Aktivitets- og forskønnelsesgruppen:
Julemanden besøgte Frederiksberggade på alle lørdage i december frem til jul. Ellers intet nyt på nuværende tidspunkt. Ved input til eventuelle aktiviteter er medlemmerne velkomne til at kontakte Camilla Gerstrøm på camilla.gerstrom@newsec.dk.
Udlejningsprospekt:
Udlejningsprospektet kan fås både på dansk og engelsk og det er tilgængeligt på hjemmesiden. Kontakt venligst Camilla Gerstrøm på camilla.gerstrom@newsec.dk, hvis du ønsker at få et udlejningsprospekt tilsendt.
Markedsføring:
Alle ledige butikslejemål i Frederiksberggade, der fremgår af Ejendomstorvet og Lokalebasen, vises på hjemmesiden via følgende link: https://frederiksberggade.com/lejemaal/.
Medlemsstatus:
20 ud af 28 ejendomme i Frederiksberggade er medlem af foreningen.
Kundetællerrapport:
Det samlede kundetal for december 2024 var 1.337.211, hvilket svarer til en gennemsnitlig daglig trafik på 43.136 og er indeks 116 i forhold til december 2023.
Medlemmerne har fået tilsendt kundetællerrapporter for december måned. Derudover har medlemmerne fået tilsendt kundetællerrapport, der sammenligner december måned med 2023 ud fra måned og ugedag.
Det samlede kundetal for 2024 nåede helt op på 13.958.410, hvilket er indeks 107 sammenlignet med 2023. Medlemmerne har fået tilsendt månedsoversigt, der viser kundetal og indekstal fra december 2021 frem til i dag.