Nyheder fra Frederiksberggade:
Foreningen har afholdt et lejer-event den 22. maj på Restaurant Hereford på Frederiksberggade 21. Deltagere til eventet bestod blandt andet af Restaurant Hereford, Sketchers, Espresso House, Neye, Rhanders, Glitter, Royal Skin og Jack and Jones. Formålet med eventet var at øge kendskabet til foreningen og dens aktiviteter samt den kommende opgradering af Frederiksberggade. Der var en positiv stemning til eventet blandt butiksmedarbejderne, og der blev taget godt imod foreningens aktiviteter. Efter eventet blev der fremsendt materiale samt links til Facebook-gruppen og Facebook-siden, hvor flere har tilmeldt sig og efterfølgende har rettet henvendelse vedrørende kundetal mv.
Aktivitets– og forskønnelsesgruppen:
Creator Projekts er i proces med at finde potentielle kunstnere, som præsenteres for kunstudvalget på næste møde, der afholdes den 15. juni 2023.
Ved input til eventuelle projekter er medlemmerne velkomne til at kontakte Camilla Gerstrøm på camilla.gerstrom@newsec.dk.
Udlejningsprospekt:
Udlejningsprospektet kan stadig fås i trykt eksemplar på både dansk og engelsk, kontakt venligst Camilla Gerstrøm på mail camilla.gerstrom@newsec.dk, hvis prospekterne ønskes udleveret både i hard copy og digital version.
Medlemsstatus:
21 ud af 28 ejendomme i Frederiksberggade er medlem af foreningen.
Kundetællerrapport:
Det samlede kundetal for maj 2023 var 1.129.002, hvilket svarer til en gennemsnitlig daglig trafik på 36.419.
Medlemmerne har fået tilsendt en kundetællerrapport for maj 2023. Derudover har medlemmerne fået tilsendt en kundetællerrapport, der sammenligner maj 2023 med maj 2022 ud fra måned og ugedag.