Nyheder fra Frederiksberggade:
I de næste måneder, vil der være fokus på at bibeholde den gode dialog med København Kommune, vedrørende den politiske behandling af kunstprojektet. Samtidig er der fokus på at rejse de nødvendige midler til at gennemføre kunstprojektet via relevante fonde.
Bestyrelsen har møde med Lokaludvalget den 18. februar, hvor de skal præsentere kunstprojektet og besvare eventuelle spørgsmål hertil. Derudover sendes skitseforslaget nu til høring hos Rådet for Visuel Kunst.
Butiksåbninger:
Intet nyt på nuværende tidspunkt, men vi er bekendt med flere igangværende forhandlinger.
Der er et godt samarbejde mellem flere af medlemmerne og Peter Bech fra Colliers i forhold til udlejning af lejemål i Frederiksberggade. Tag meget gerne kontakt til Peter Bech, såfremt der er spørgsmål til udlejning i Frederiksberggade:
Peter Bech
Tlf.nr.: 30 66 46 41
E-mail: peter.bech@colliers.com
Aktivitets- og forskønnelsesgruppen:
Aktivitets- og forskønnelsesgruppen undersøger muligheder for at udstille en teaser på kunstprojektet i Frederiksberggade. Denne teaser kan for eksempel udstilles i tomme lokaler eller fremgå af gadebilledet i Frederiksberggade i årene op til, at kunstprojektet bliver realiseret.
Ved input til eventuelle aktiviteter er medlemmerne velkomne til at kontakte Camilla Gerstrøm på camilla.gerstrom@newsec.dk.
Udlejningsprospekt:
Udlejningsprospektet kan fås både på dansk og engelsk og det er tilgængeligt på hjemmesiden. Kontakt venligst Camilla Gerstrøm på camilla.gerstrom@newsec.dk, hvis du ønsker at få et udlejningsprospekt tilsendt.
Markedsføring:
Alle ledige butikslejemål i Frederiksberggade, der fremgår af Ejendomstorvet og Lokalebasen, vises på hjemmesiden via følgende link: https://frederiksberggade.com/lejemaal/.
Medlemsstatus:
Antallet af medlemmer er uændret, men grundet Frederiksberggade 15 er blevet sammatrikuleret med Frederiksberggade 17-21, er der nu 19 medlemmer ud af i alt 27 ejendomme.
Kundetællerrapport:
Det samlede kundetal for januar 2025 var 785.112, hvilket svarer til en gennemsnitlig daglig trafik på 25.326 og er indeks 114 i forhold til januar 2024. Medlemmerne har fået tilsendt kundetællerrapporter for januar måned. Derudover har med-lemmerne fået tilsendt kundetællerrapport, der sammenligner januar måned med 2024 ud fra måned og ugedag.